tirsdag den 21. marts 2017

Babystrik og andet

En god bekendt venter sig til maj.
Det er deres første barn, og kønnet vides ikke.
Så jeg har haft gang i de små pinde og opskrifter.
Når nu vidunderet melder sin ankomst, tænker jeg at strikke lidt mere specifikt ;-)

IMG_6972

Jeg har også fået denne fine bluse strikket færdig. Den har godt nok drillet undervejs.

IMG_1499

  • Faktaboks:
  • Mønster: Sattley af Sarah Hatton Opskriften kan fås gratis ved køb af garn.
  • Garn: Rowan Breezed
  • Str: S
  • Farve: Natur
  • Pind: 4 og 4.5 mm
  • Forbrug: 450 g
  • Bemærkninger: I opskriften skal man lave en kant ved ærmegab på 3 m glat, men det var ikke pænt, så jeg pillede op og strikkede mønster helt ud til kanten.
    Da min strikkefasthed ikke passede i højden, måtte jeg også ændre både halsudskæring og ærmekuppel. Heldigvis er resultatet blevet godt.
    Modellen er til butikken.

Annette Danielsen havde forleden 10 års jubilæum og havde inviteret til reception.
Og da jeg ikke ville komme tomhændet, strikkede jeg et par pulsvarmere til Annette.

IMG_6949

  • Faktaboks
  • Mønster: Te Ara Fingerless Mitts
  • Garn: Lotus Mya (mink, merino, silke) Købt på Fanø, for flere år siden
  • Str. S/M
  • Pind: 3,25 mm
  • Farve: Koks grå
  • Forbrug: 20 g
  • Forbrug i år i alt: 1230 g

IMG_6951

Det var i øvrigt super hyggeligt at være til reception.
Annette havde alle hendes bøger og modeller vist frem.
21 bøger på 10 år! Ret imponerende!

Forude venter en indkøbsmesse i Køln.
Jeg var også afsted sidste år, men føler mig lidt mere klædt på i år.
Sidste år havde jeg kun haft butikken nogle måneder, så jeg var lidt på bar bund.
Men i år ved jeg heldigvis lidt mere om hvad kunderne efterspørger og hvad der vil passe ind i butikken.
Så skal jeg bare finde plads til evt, nye indkøb!

I påsken skal jeg have ferie!
Den første ferie siden jeg overtog butikken, og jeg glæder mig.
Turen går til New York med hele familien. Det bliver så dejligt.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er vist ved at være længe siden jeg har opdateret med nyheder i butikken.
Så jeg vil bare vise nogle billeder, og billederne vil så have et link til varen i butikken :-)
Man er altid velkommen til at skrive eller ringe til butikken, hvis man har spørgsmål.
Du kan altid finde butikkens nyheder her. Du kan også tilmelde dig nyhedsbrev på hjemmesiden.

IMG_1441

 

               IMG_1452IMG_1456

Katrine Wohllebes bøger findes her og her

          IMG_1470IMG_1488

Annettes nye bøger findes her og her

IMG_1467

Bog   garn

    IMG_6958IMG_6959IMG_6960

De sidste billeder viser den sending jeg fik fra Sysleriget i fredags:
Hun farver garn for mig, og jeg ved aldrig helt hvilke farver der dukker op, så det er altid spændende :-)
Jeg har lige sendt et nøgle af hver farve til fotograf, så du snart kan finde de nye farver i webshoppen.

Du kan se her og her, det garn jeg allerede har fået fotograferet.

tirsdag den 28. februar 2017

Strikkesøstrene

Det er den dejligste gruppe af mennesker, og vi har nu holdt sammen i næsten 8 år.
Nogen er sprunget fra undervejs og nye er kommet til.

I øjeblikket er vi 7 stk. der mødes ca. en gang om måneden.
Det er ikke altid det lykkedes at samle alle, men det gjorde det i søndags.

IMG_6931

I Helles hyggelige stue fik vi den dejligste frokost og fastelavnsboller.
Der blev snakket og strikket….


            IMG_6928IMG_6929IMG_6930

Og tjekket telefoner ;-)

IMG_6932

Tak for en dejlig eftermiddag Helle.

Jeg har fået strikket et tørklæde færdigt.
Et kæmpestort tørklæde!

                     IMG_6918IMG_6919

Garnet er fra en bluse der blev trævlet op engang.

  • Fakta
  • Mønster: Wrap af Susie Haumann fra Knitwear
  • Garn: 1 tråd Samarkand og 1 trd Fin Alpaca fra Garngaragen
  • P. 3,5 mm
  • Farve: Grå og lys grå
  • Forbrug: 150 g Samarkand og 100 g Alpaca = 250 g
  • Bemærkninger: Jeg slog lidt mindre masker op en opskriften sagde. Tror det var 17 m mindre.
    Det voksede dog en del efter vask.
    Men det har været superhyggeligt at strikke. Kunne sagtens finde på at strikke det igen.

tirsdag den 7. februar 2017

Mere dip dye.

Man skulle tro, jeg var gået helt amok i Dip Dye.

Jeg har nemlig både strikket Dip Dye sokker og sjal.

                                IMG_6859 IMG_6886
Begge dele er til butikken, men også fordi jeg faktisk syntes det er ret sjovt at strikke.
Det er så simpelt, men på samme tid, utroligt sjovt at strikke.

Sjalet er desværre ikke endt helt ud, som jeg havde regnet med.
I opskriften er brugt 100 % Cashmere, men jeg har strikket det i Mohair by Canards 1-trådet mohair/merino.
Det har Camilla Vad også selv gjort, så det burde ikke være et problem.
Men igen driller min strikkefasthed mig, og da man starter med 485 m og tager langsomt ind, varer det længe inden man opdager, (i mit tilfælde) hvor stort det er endt med at blive.

JA, jeg ved godt at jeg skal lave strikkeprøve!
MEN, jeg tænkte at det ikke betød så meget, når det er et sjal!
Det var en fejl! En stor fejl!
Jeg strikker løst og Camilla Vad strikker fast, så allerede der, burde alarmklokkerne have ringet.

Sjalet endte med at være næsten 3 m. i bredde!
Så bredt at soveværelset næsten ikke var bredt nok, da jeg blokkede det.

IMG_6880
Jeg havde også problemer med blondekanten, fordi man skal strikke masker vrang sammen til en hulkant.
Men da jeg strikker vrang anderledes, kunne jeg simpelthen ikke få det hele til at makke ret.
Jeg syede maskerne sammen, hvilket gjorde at jeg ikke kunne blokke sjalet i den rigtige facon.
Det skulle have været omvendt, så det var den mørke del, det var lige og blondekanten der var i V-facon.
Giver det mening?

Nå men det er nu endt med at være blødt og lækkert alligevel, og man kan se effekten.
Og det er jo også vigtigt ;-)

                        IMG_6841 IMG_6887

Her er de farver jeg havde valgt.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der er kommet lidt nyheder i butikken.

F.eks disse 2 smukke opskrifter fra Rowan, der nu kan købes som enkelt opskrifter, uden garn og i dansk oversættelse.

                         LidiyaLidiya_Scarf_web_cov_medium2

Skal man holde styr på sit garn, er denne garnholder uundværlig.

                                         Garnholder m garnGarnholder

Der er også kommet helt nye pinde på markedet.
Prym har udviklet Ergonomics, der har et fantastisk greb til hænderne og en nyudviklet spids på strikkepindene der gør det nemt at gribe maskerne.

                                     Strømpepinde2 hæklenåle

I første omgang har jeg strømpepinde og hæklenåle hjemme:
I løbet af marts kommer der også rundpinde hjem, i samme serie.

Karen Noes lækre garn, Soft Touch 3, er kommet i 4 nye smukke farver

7 Beige8 Petrol9 Jeansblå10 Marine

Jeg har fået 2 nye farver hjem i Crazy Zauberball.

                         1507crazy 2136

Jeg har også fået taget billeder af alle mine knapper og lagt dem i webshoppen.
Alt hvad der sker af nyheder, kan man altid se på webshoppen under nyhedsfanen.
Du kan også tilmelde dig nyhedsbrev på hjemmesiden.

mandag den 16. januar 2017

Et forsinket Godt Nytår til jer alle!

Det er godt nok ved at være længe siden, at jeg har lavet et indlæg her på bloggen.
Tiden flyver!
Jeg håber at det nye år bringer flere indlæg, det satser jeg i hvert fald på :-)
I det gamle år, blev 48 projekter færdige, i alt 31.000 m garn.
Det projekt der slugte mest garn, målt i meter, er denne jakke, som også var det sidste, jeg fik færdigt i 2016.
Og samtidig en af de ting jeg fik strikket, jeg er mest tilfreds med.


  • Faktaboks
  • Mønster: En fusion i mellem Dip Dye Sweater og Dip Dye Jakke.
  • Garn: Duo fra Design.Club, strikket dobbelt.
  • Pind: 3.5 og 4.0 mm
  • Str. L
  • Farve: Fuchsia, pink, svag lilla og marineblå. Farvenumre kan ses her.
  • Forbrug: (Jeg har ikke lige fået den vejet endnu)
  • Forbrug i alt (2016):
  • Bemærkninger: Jeg slog op som til sweater, strikkede vendestrik som på jakken, og slog klippemasker og belægningsmasker op som jakken og strikkede ellers som sweateren.
    Klippede op til sidst og vendte belægningen ind.
    Syede 3 lukke hægter på.

Hvad kan man ellers sige om 2016?
Et år, hvor jeg lige så stille, er ved at finde mine egne fødder i Garnkisten.
Udvalget i butikken er stadig det samme, og så dog ikke. Lidt er skiftet ud, nyt er kommet til, men det meste ligner sig selv.
Der er stadig ting jeg gerne vil ændre, men sådan er det vist altid.
Jeg kunne bestemt godt bruge noget mere plads, men Inger kunne få det til at fungere i 30 år, så mon ikke også det går noget tid endnu :-)

Men også et år hvor virkeligheden viser sig mere og mere.
Jeg kommer ikke til strikkecafe så meget mere eller ser mine “gamle” strikkeveninder og det savner jeg:
Til gengæld er der ved at være en fast gruppe af kunder til strikkecafeer i butikken og det er super hyggeligt.
Dagene kan ind i mellem blive lange. Det er ikke en klage, kun en konstatering.
Det vidste jeg godt på forhånd at det ville være sådan, jeg skal bare lige vænne mig til det.
Jeg har heldigvis stor opbakning hjemmefra, så indkøb og madlavning faktisk aldrig er noget jeg skal bekymre mig om mere.

Men ved I hvad? Man kan faktisk godt komme til at savne at handle ind!
Ja, det lyder helt vildt mærkeligt!
Men når man i mange mange år, altid har været den der (primært) har stået for indkøb, så er det altså lidt underligt at slippe tøjlerne på det punkt:
Man skal vænne sig til at tingene ikke altid er at finde på hylderne i køkkenet, selvom man har skrevet det på husketavlen.
Når man er den, der ofte handler (og laver mad) ligger det lidt på rygraden, hvad man skal huske at handle.
Og få købt tingene ind, før man løber tør.
Sådan er det ikke altid mere, men det går jo heldigvis alligevel :-)

Året har også været helt uden ferie (bortset fra et par dage på Fanø) Og det savner jeg.
Både at komme lidt væk fra hverdagen, men også at være sammen med familien.
Heldigvis er der en uge i New York at se frem til i april.
Planen var egentlig at vi skulle have besøgt min bror i Californien, men han skal i gang med en større ombygning, så det besøg er blevet udskudt.
Så tog vi en rask beslutning og bestilte en lille uge i NYC.
Det bliver så hyggeligt at vi alle 4 skal afsted sammen. Det er rigtig længe siden, at vi har været det :-)

I året der gik, fik jeg også ansat Pernille. Det er jeg stadig rigtig glad for og har gjort, at jeg ind i mellem kan smutte før tid og få ordnet småting.
Det er dejligt :-)
Det var nemlig også derfor jeg fik den lille mini ferie på Fanø.
Og derfor vi kan bestille en ferie til New York :-)
Men det betyder også noget, at man er 2 om beslutninger og ideer.
Det giver en synergi, der ikke kan undværes.
Alt i alt kan man kun være tilfreds og glad for den beslutning jeg tog.
Og jeg kan kun takke mange af jer derude.
Fordi I også følger mig på FB og IG.
Fordi I kommer med søde kommentarer og bliver ved med at hænge ved, selvom det har været lidt sløjt med opdateringer.
TAK!!! Det betyder rigtig meget for mig.
Jeg har ikke et decideret nytårsfortsæt, (andet end det sædvanlige…lev sundere og bevæg dig mere) ;-)
Men jeg vil meget gerne gøre mere ved blog og nyhedsbrev, så det vil komme højere op på prioriteringslisten :-)

Næste indlæg bliver nok mere om nyheder i butikken.
Der er vist ikke plads i dag ;-)

mandag den 7. november 2016

Strik og godt selskab

Jeg er blevet færdig med 2 forskellige bluser.
Den gik bedre med den ene end den anden ;-)

Den ene er Mellow af Camilla Vad
En rigtig sjov bluse at strikke, med en anderledes måde at strikke striber på.

            IMG_6621IMG_6615

Den er strikket til butikken, men jeg har aftalt med Line, at hun må få den, når den har hængt i butikken et stykke tid ;-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Mellow af Camilla Vad
  • Garn: Mohair by Canard 1- og 2 trådet mohair
  • Pind: 3,5 mm
  • Str: M
  • Farve: Grå og sort
  • Bemærkninger: Jeg strikkede ærmerne 10 mønsterrapporter kortere end opskriften.
    Blusen blev 5 cm længere i vask på både krop og ærmer.
    Line har korte arme, lige som mig ;-) Så jeg kunne sagtens have lavet ærmerne endnu kortere.

Den anden færdige bluse er Hot af Kim Hargreaves
Også en sjov bluse at strikke. Men desværre blev den alt for lille :-(

                                   IMG_6635IMG_6636

  • Faktaboks
  • Mønster: Hot af Kim Hargreaves
  • Garn: Rowan Creative Linen
  • Pind: 3, 3,5 og 7 mm
  • Str: M
  • Farve: Mat flaskegrøn
  • Bemærkninger: Blusen blev alt for lille :-(
    Havde ellers lavet strikkeprøve og var faktisk startet på blusen, da jeg syntes den blev for stor.
    Gik så både en str. og en pind ned, og det burde jeg ikke have gjort.
    Men blusen passer Pernille perfekt, så hun blev glad ;-)

Strikkesøstrene har været på besøg.
Og for første gang i umindelige tider, var vi alle samlet. 
Det var utroligt hyggeligt.

Vi startede med frokost.

               IMG_6623IMG_6624
Helle, Kristina, Berit, Birgitte og Gitte (her mangler Dorthe, men hun kom lidt senere)

    IMG_6625IMG_6626IMG_6628

Stegt kylling med rød pesto og chorizo og 2 salater fra den fantastiske kogebog Salattøsen.

IMG_6630IMG_6629
Og så blev der ellers strikket og hygget.

Der blev selvfølgelig også tid til kage og kaffe. Jeg havde lavet Pecan pie, men glemte at tage billede af den ;-)
Næste møde er allerede aftalt.
Det bliver sen julefrokost i januar, hos Kristina. Jeg glæder mig allerede!
Jeg må allerede nu begynde at finde på sjove gaver til vores pakkeleg :-)

P.S: På mystisk vis, er mine lister med alle mine færdige projekter forsvundet i venstre side at bloggen?
Det er 5 næsten 6 års arbejde der mangler.
Heldigvis har jeg Ravelry til at holde styr på det hele.
Ved ikke rigtig om jeg orker at genskabe dem eller jeg skal slette det der er tilbage.
Hvad tænker I?
Er listerne vigtige?