fredag den 27. juni 2008

Ferieklar

Så er bøgerne fundet frem.
Og et enkelt dameblad ( med strikkeopskrifter)
Tøjet ligger i bunker, klar til at komme i kufferten.
Et lille hækletøj (jeg forsøger igen) fundet frem.
Ventetøj afleveret, men ikke fotograferet (hun blev sygemeldt med forstuvet bækken).
Billede kommer senere, har hun lovet.
Den grønne top er næsten færdig.
Hvis jeg strikker godt til i aften og imorgen, når den at blive færdig.
Så søndag morgen, skal vi flyve, og så venter dette.
Og så varer det 14 dage før jeg er her igen.
Så i må hygge jer alle sammen, jeg glæder mig til ferien, men også til at komme hjem og se hvad jeres flittige hænder har frembragt :-)

tirsdag den 24. juni 2008

I røg og damp...

I aftes var vi til Skt.Hans fest.
Først spiste vi hos nogle venner. Rigtig hyggeligt, men køligt.
Vi sad i telt i haven.
Og det blev da ikke bedre da vi gik ned til stranden.
Her blæste det meget og det var en bidende kold vind.
Man så mange mennesker i vinterjakker og støvler :-)
Men vi så også 2 drenge der gik ud og badede!!
Som der var en der sagde: I alle dameblade viser de kjolen til Skt Hans ( En lille strop kjole, små sandaler og et sjal) og middagen ( sommerbuffet i haven evt. under et baldakin )
Hvornår er det lige at Skt. Hans har været sådan??

søndag den 22. juni 2008

Ventetøj

Så er der klippet til ventetøj.
Min kollega, som venter nr.3, skal have et par bukser og en t-shirt.
Så stoffet til bukser skulle gerne være strygefri :-)
Ellers er jeg blevet færdig med ryggen til den grønne top.
Ser ud til at den nok skal blive god.
Igår havde vi huset fuld af en flok piger på 16-17 år.
Pigerne fra Lines klasse, var her til spisning og hygge i aftes.
Det skulle egentlig have været poolparty for hele klassen.
Det skulle være begyndt igår middag og varet hele aftenen (og måske natten)
Men p.gr.a. vejret endte med kun at være pigehygge.
Men jeg syntes nu alligevel at det blev sent.
Jeg tror de sidste gik kl. 3.
Og da vores hus ikke er ret stort, ja så sov vi heller ikke før :-)
Så idag står på afslapning.

onsdag den 18. juni 2008

Der var 1, der var 2, der var 3.......

Jeg er igang med at lave sommer t-shirts til min unge svigersøn.
Når man er en fattig studerende, og gerne vil vise sine overarme til sommer, ja så må svigermor jo igang :-))
Så jeg har lavet den første (hvide) og mangler 3 i forskellige blå nuancer.
Jeg har bare tegnet af, efter en af hans gamle.
Så nu har vi mønster, hvis der bliver brug for flere :-)
For at skåne min strikkearm, er der også lige dette projekt.
Bukser og t-shirt til min gravide kollega.
Håber hun kan lide stofferne.
Vi havde egentlig ikke aftalt endnu, hvad stof hun skulle have, men jeg faldt for dette, så det bliver det!
Mon ikke det går.

søndag den 15. juni 2008

Søndagssysler..

I dag har jeg spartlet huller.
Mange huller.
Det er utroligt, hvor mange skruer der skal bruges, for at sætte lidt gipsplader op :-)
Vi er ved at få lavet et gæstehus.
Da vores hus ikke er så voldsomt stort, manglede vi plads til gæster.
Det bliver der nu.
Ca. 15 kvm til fri afbenyttelse :-)
Det er verdens bedste tømrer, der laver det.
For den slags håndarbejde, det kan vi ikke lave ;-)
Ellers er jeg blevet færdig med dette sommer sæt.
Jeg regner med, at det vil blive flittigt brugt, når vi skal til Kreta, om 14 dage.
Her er lige et billede af mit strikketøj.
Efter at jeg har pillet det op et par gange, er jeg nu helt tilfreds med det, og forsætter i fin stil derudaf.
Armen klarer det fint, heldigvis.

lørdag den 14. juni 2008

Store Strikkedag

Så er jeg hjemkommet fra Store Strikkedag.
Jeg havde aftalt at mødes med Gitte, og det var rigtig hyggeligt at være sammen med hende.
Vi fandt et bord og satte os, og der kom også nogle flere strikkere og satte sig sammen med os.
Og så gik snakken og strikken ellers løs.
Der var flere der havde noget af deres færdige strikketøj med, og det blev så udstillet.
Men der var ikke ret mange mennesker, og jeg havde troet at der ville være lidt mere at se på.
Så Gitte og jeg blev enige om, at vi hellere selv ville holde noget strik-in engang efter sommerferien.
Så hvis der er nogen der interesserede, så kan vi jo snakkes ved..

onsdag den 11. juni 2008

Nej...Jeg er ikke gravid!

Men det ser godt nok sådan ud, i denne her.
Jeg troede ellers, at mønster og stof ville blive til en fin sommerskjorte, men det skulle altså ikke være til mig.
Måske min kollega, som er gravid vil have den :-)
Ellers har jeg været ude og bruge penge idag..
Jeg har købt stof til en nederdel...
og til en t-shirt.
Og sørme også til noget strik...
Nu kaster jeg mig ud i det.
Denne blog hedder garnkisten, og der har ikke været noget som helst strik indtil nu.
Og på lørdag skal jeg jo til strikkedag, så nu må det briste eller bære.
Lige til sidst.
Et billede af kjolen..nu med indhold :-))

tirsdag den 10. juni 2008

Vil du med...?

Det er Store Strikke dag på lørdag. Og der er arrangement ved Musikhuset i Århus. Jeg kommer... Kommer du også? Det kunne være hyggeligt at mødes.

fredag den 6. juni 2008

Jeg kaster håndklædet i ringen..

Egentlig tror jeg det var lykkedes mig, at finde ud af mønsteret, men så syntes jeg det blev for stort. Jeg bruger aldrig gæstehåndklæder og jeg syntes det var for stort til et køkkenhåndklæde. Så trævlede jeg op igen og lavede det mindre. Meeen, jeg syntes det var jævnt kedeligt at lave, så nu har jeg trævlet det op ...igen.. Og forsøger mig udi dette projekt. Men jeg syntes altså ikke at det ligner det på billedet. Måske hækler jeg for løst. Ellers er denne kjole næsten færdig. Den skal lægges op. Og så skal jeg trylle lidt med halskanten. Den er ikke så pæn, når den er på. Men jeg finder vel en løsning.

tirsdag den 3. juni 2008

Tøsetøj 3

Så er der kommet billeder af Mathilde i sommerkjolen.
Hun er da ikke til at stå for!
Og der er også lige en dukke, der har fået lidt tøj på.
Ellers er blusen blevet færdig.
Den er vist helt ok.
Det er lidt efterårs agtig, men det gør jo heller ikke noget.
Til den tid er det da også godt med nyt tøj :-)
,

søndag den 1. juni 2008

Hvor svært kan det være...

Ja, så skulle jeg jo forsøge mig, udi den ædle kunst at hækle.
Og hvor svært kan det da være...
Jeg har fundet et meget simpelt mønster til at begynde med, jeg har forstået det.. og alligevel har jeg nu pillet det op 5 gange.
Jeg kan simpelthen ikke få maskerne til at passe. Det er som om jeg mangler nogen ,når jeg vender og skal hækle tilbage.
Og hvad jeg gør galt, det har jeg altså ikke fundet ud af endnu.
Så sytøj, det ved man da, hvad er :-)
Jeg har købt mig et Ingelise blad. Det er ellers flere år siden.
Jeg var kørt træt i det. Syntes ikke det fornyede sig. Både med hensyn til modellerne og med hensyn til snittene.
Men jeg faldt over dette nummer og der var et par mønstre jeg syntes var fine.
Bl.a. denne skjorte/bluse som jeg har klippet til.
Ellers har jeg også fået klippet til en sommerkjole.
Men da jeg havde klippet stoffet, så jeg, at de anbefalede jersey stof til modellen.
Så nu er jeg spændt på, om den bliver for stram.
Det er meningen at det brune stof skal være foer og det blå stof yderst.
Det blå stof er nemlig meget gennemsigtigt.
Jeg har en ide i hovedet, nu må vi se om det kan lade sig gøre.