fredag den 12. januar 2018

En koldbøtte Del 3.

I midten af juni er vi til samtale på Amtsygehuset.

Det er en samtale vi går ind til med bævende hjerter.

Til samtalen, får vi følgende besked:

Ja, det er brystkræft.
1 lokaliseret knude og 1 lymfe 
Der er ingen spredning.

Nej, du kommer ikke til at dø af det.
Om 1/2 års tid er du ude på den anden side.
Det bliver ikke nemt, men det er til at klare.

Lægen anbefalede kemobehandling først, 
Derefter operation, og til sidste stråler.
Grunden til denne rækkefølge var:
Kemo får knuden til at blive mindre, eller forsvinde helt.
Jo mindre knude, jo mindre operation.
Og det giver jo totalt mening.

Vi fik selvfølglig også meget mere information.
Men dette var det allervigtigste!







6 kommentarer:

  1. kære du, jeg har været den samme vej som du er på vej ud af. Jeg fik det Godt nok i omvendt rækkefølge, først operation, derefter kemo. du vil opdage at du kan overkomme mere end du troede. jeg vil råde dig til afmelde dig ind i gruppen, kvinder med brystkræft, på Facebook, dét er en lukket gruppe. vi har en uformel tavshedspligt, det vi fortæller kommer ikke videre. jeg blev først fornylig medlem af gruppen, jeg er ked af at jeg ikke var medlem da Jeg startede på forløbet, der er mange ting som man ikke ved besked om, og det ved alle de andre kvinder i gruppen, de har altid, tid og et godt råd. De er efter min mening guld værd. Jeg håber for dig at dit forløb bliver let og problemfrit, jeg vil heppe her fra sidelinjen. mange hilsner fra jannie schjørmann jansekiki@gmail.com jeg har skrevet mit navn og mail hvis du helt akut har brug for en der kender til sygdommen, eller bare til at hjælpe dig videre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jannie
      Tak for info.
      Nu er jeg jo så langt fremme i forløbet at jeg kan se enden på det.
      Men jeg vil da lige overveje om det er noget for mig :-)
      Hilsen Tine

      Slet
    2. Det lyder godt, jeg kan se på dit indlæg andetsteds, at du skal nok have de samme kemo behandlinger som jeg fik, jeg vil anbefale at du klipper dit hår lidt kortere, så er det ikke så slemt at tabe det. Du kan godt få ondt i håret når det falder af, og når det vokser ud igen, helt normalt, men ikke en besked man får fra hospitalet... jeg fik en paryk som jeg var meget glad for, og to tørklæder som var gode om sommeren, jeg fik en god kemo veninde, vi fik diagnose, og blev opereret samme dag, siden hen gik vi til kemo sammen, nu taler vi sammen tit, og ses, da der ikke er andre i vores omgangskreds som har det lige som vi. du skal være meget velkommen til at rette henvendelse til mig, hvis behovet skulle komme. husk at fortæl sygeplejersken alt vedrørende bivirkninger og andet, intet er for småt for dem, men kn være stort for dig. jev ville ønske at der havde en kemo skole på riget, det lyder som en god idé. med venlig hilsen Jannie

      Slet
    3. Hej Jannie
      Tal for alle dine råd.
      Dem er jeg rigtig glad for men
      jeg tror desværre du har misforstået noget.
      Alt hvad jeg skriver er tilbageblik.
      Jeg afsluttede min kemobehandling i november måned :-)
      Hilsen Tine

      Slet
  2. I sådan et tilfælde er det godt med et velfungerende og erfarent sygehusvæsen. Det må trods alt være en vigtig besked at få, at man ikke skal dø af det. Men jeg kan forestille mig, at man er bange alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når man har set både en veninde og svigerinde dø af brystkræft (men helt andre typer end min) og man får beskeden om at man bliver rask, så var jeg ikke bange mere, og har bare set fremad.

      Slet