onsdag den 17. marts 2010

Jeg håber ALDRIG der bliver brug for de billeder jeg har taget idag.

Jeg har nemlig taget billeder af alle mine smykker, sølvtøjet jeg har arvet fra Mormor, og møbler & billeder rundt i huset.
Så nu ligger de i mit Picasa album ude på nettet, hvis der engang skulle blive indbrud eller endnu værre ..brand. Det er såmænd ikke fordi jeg har mange værdifulde ting, men mange af tingene har en personlig værdi. Og jeg er ret sikker på at hvis der engang (bank under bordet) skulle ske noget, så kunne man ikke huske halvdelen af hvad man havde.
Jeg stødte på flere sjove ting undervejs, bl.a. denne fine broche
Jeg bruger aldrig brocher, men den har været min mors, så den betyder noget helt særligt.
Så var der også denne broche. Arvet fra min Oldemor. Imponerende broderi! Eller petit point, som jeg kan huske Oldemor sagde det hed!
Og kommer man egentlig nogen sinde til at bruge sådan en sukkerstrø ske?? Men fin, det er den :-)
Jeg orkede ikke at tage alt porcelænet ud af skabene idag, så det bliver en anden dag. Men der er sikkert også mange sjove ting. Jeg har nemlig også arvet stel fra Mormor.

5 kommentarer:

  1. Tine jeg har gjort det samme med min smykker, da jeg har prøvet at få det hele stjålet engang. Det er bare så surt, jeg havde også mange arve smykker, og de kan jo aldrig erstattes.

    Jeg har et brilleitui af samme mønster som den broderede broche, jeg skal lige have vasket det så skal jeg prøve at vise det.

    SvarSlet
  2. Ja, man burde jo nok, men for pokker, det tager tid!

    Vidunderlige brocher, du har der, de skulle jo bruges som lukning på et tørklæde, eller sjal - det ville være så flot :-)

    SvarSlet
  3. Da min mor lå syg på hospitalet og efterfølgende aflastning på plejehjem, fotograferede jeg tingene i mit hjem. Ting som jeg nu er indehaver af, og jeg burde også se at få fotograferet mine egne ejendele.
    Hvor er det en smuk rav-broche. Synd at du ikke bruger den.
    Spiser du aldrig mad som skal strøs med sukker. Skeen passer iøvrigt meget godt til det der ligger i mine skuffer. Før min konfirmation forlangte min mor, at jeg valgte, hvilket sølvtøj jeg ville samle på. Jeg valgte Antik Rokoko.

    SvarSlet
  4. Helle: Ja, ofte tænker man først på det, når skaden er sket :-)

    Lene: Ja, det tager lang tid. Og jeg håber ikke at det nogensinde bliver nødvendigt at bruge dem.

    Brocherne er lidt små, især den med broderiet, så jeg ved ikke om jeg kommer til at bruge dem. Men jeg er nu glad for dem alligevel :-)

    Janne: Sikke da en god ide. Du må igang med dine egne ting!
    Det er nu ikke meget jeg strør med sukker, men måske jeg kommer til det? :-)

    SvarSlet
  5. Sikke smukke ting - det er jo fantastisk med arvesager! Pas godt på dem og PØJ PØJ, forhåbentlig får du aldrig brug for billederne.

    SvarSlet